Internationale events

International Verdensfinale

WRO er en international robot olympiade med deltagelse af mere end 75.000 deltagere fra +80 lande fra alle kontinenter.

Hvert år i november afholdes den store verdensfinale, hvor ca.500 hold har kvalificeret sig og dyster i 3 dage om verdensmesterskabet.

Danmark har mulighed for at deltage med 1 hold i hver aldersgruppe (Bemærk dog at opgaverne der anvender WeDo og Spike Essential IKKE er en del af det internationale program og disse hold kan derfor ikke delage i internationale events).

Så længe vi har midler til det, er det gratis at deltage i den internationale verdensfinale, idet WRO betaler registreringsgebyr, rejse og ophold.

I 2022 afholdes verdensfinalen i Dortmund i Tyskland. I 2023 er Panama valgt som værtsland og i 2024 bliver det Tyrkiets tur til at være vært.

Friendship Invitational Torunaments

Der er rigtig mange WRO-deltagere, der gerne vil deltage i en international turnering. Derfor startede vi i 2018 konceptet WRO Friendship Invitational Tournaments (WROFIT). Selve konkurrencen er den samme, men arrangementet er som regel lidt mindre og mere uformelt.

Første WROFIT blev afholdt i 2018 på Filippinerne og i 2019 blev det afholdt i Aarhus. Begge gange med bragende succes.

I 2023 afholdes WROFIT igen i Danmark – denne gang i Odense, og her vil vi give rigtig mange danske hold mulighed for at deltage. WRO i Danmark vil betale for de danske holds deltagelse. Normalt skal man selv betale for at deltage i WROFIT, men fordi det er i Danmark vil WRO altså betale.

I 2022 afholdes WROFIT i Ungarn og i 2024 afholdes det i Milano i Italien.