Kære alle,

Efter 18 fantastiske år med WRO har vi besluttet os for at tiden er inde til at overlade stafetten med at organisere WRO i Danmark til nye kræfter. Samtidigt har foreningen WRO-DK besluttet at nedlægge sig selv.

Det har været en meget svær beslutning, for WRO har ikke blot været et arbejde, men en passion for os i alle de år.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer alle for et fantastisk godt samarbejde og for alle de gyldne øjeblikke, vi har haft sammen med jer og jeres elever – det kommer vi til at savne.

WRO Association er i gang med at finde en ny National Organizer til jer.

Da der som bekendt er mange besværlige regler med GDPR, kan vi ikke bare overgive jeres kontaktinformationer til en ny NO – og foreningen bliver jo nedlagt. Derfor har vi oprettet Facebook gruppen WRO-DK, så I evt kan holde kontakt med hinanden og få besked, når en ny NO er fundet. I skal selv anmode om at blive optaget i gruppen.

Vi har et lille parti af WRO Lego klodssæt tilbage (koster kr. 450 plus moms og forsendelse)  send mig en mail hvis I ønsker at købe ( først til mølle).

Er der spørgsmål eller kommentarer, er I som altid velkomne til at tage fat i os.

Med ønsket om et Glædelig Jul og et Godt Nytår til alle jer fra os!

Nils Ole & Birthe