Hvis du har lyst til at komme igang med WRO men synes, at Regular opgaven er for stor en mundfuld i første omgang, så er EXPLORER opgaven lige noget for dig.

EXPLORER er en forsimplet udgave af Regular mellemtrinsopgaven. EXPLORER er udviklet af vores WRO kollegaer i Sydafrika, hvor de med stor succes har kørt den i 3 år. Vi har i år oversat opgaven til dansk og nu ligger den klar her på hjemmesiden.

  • EXPLORER opgaven kan anvendes af alle aldersgrupper fra mellemtrin og op – evt. aldersopdelt, så man konkurrerer med deltagere på ens eget aldertrin
  • EXPLORER bruger Regular mellemtrinsbanen med forsimplede opgaver og et anderledes pointsystem.
  • Alle generelle Regular regler gælder i øvrigt med undtagelse af hvad der er nævnt i dette afsnit.
  • Man kan også beslutte lokalt at udelade nogle af opgaverne og kun gennemføre de opgaver, som deltagerne med rimelighed kan forvente at kunne løse, så alle får en god oplevelse.
  • EXPLORER er IKKE en officiel WRO kategori, og der tilbydes ikke deltagelse i internationale events.