Kære alle,
Så nærmer vi os afslutningen på sæsonen 2024 og starten på sæsonen 2025 og det giver anledning til at dele nogle informationer.
2024
Først og fremmest TAK til alle, der har deltaget i WRO i 2024. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer og jeres teams – vi er nu oppe på næsten 900 hold på landsplan, og det er virkelig flot.
I september deltog vi med 3 hold i en venskabsturnering i Italien og her opnåede vi bl.a. en flot 7. plads i RoboMission på Mellemtrin – ud af 52 hold fra hele verden. Stærkt gået af holdet Odintech fra Odinskolen i Odense.
I skrivende stund er vi ved at forberede deltagelsen til den store Internationale Finale i Izmir i Tyrkiet (28 – 30/11) hvor vi deltager med Odintech (RoboMission Mellemtrin) fra Odinskolen i Odense og med Eriks Team (RoboMission Senior) fra Randers Ungdomsskole. Det bliver spændende!
2025
Opgaverne til sæsonen 2025 frigives på hjemmesiden 15/1 2025, men allerede inden da vil vi gerne opfordre til, at I bestiller det udstyr og den hjælp fra os, som I allerede nu ved I skal bruge.
WRO Klodskasser og expansionsæt.
Som tidligere skrevet, så stopper LEGO Education som sponsor for WRO pr. 31/12 2024. Det betyder også, at de ikke længere leverer de to omtalte kasser med klodser. WRO er i gang med at finde et alternativ som kommer til at ligne WRO klodskassen, men det er ikke helt på plads endnu. I 2025 kommer der ingen ændringer – dvs. vi kører præcis som vi plejer med baner, robotter og kasser. Det betyder altså at vi arbejder videre med, at det er de to klodssæt, der anvendes i RoboMission (begge sæt anvendes til at bygge bane elementerne i mellemtrin, udskoling og senior, mens det kun er den store klodskasse der anvendes i indskoling). Vi har indkøbt et pænt lager af kasserne, men for at være sikre på at der er nok, så opfordrer vi til at I bestiller de kasser I skal bruge inden 1/12 2024 – så kan vi nå at bestille flere inden 31/12, hvis vi ikke har nok. Vi forventer at den store kasse også kan anvendes efter 2025.
Baner til RoboMission
Vedr. baner, så vil vi som udgangspunkt I 2025 kun på trykt de baner, som I har forudbestille inden 31/12 2024. På den måde undgår vi spild af ressourcer. Det betyder ikke, at I ikke kan bestille senere, men det kommer til at betyde, at prisen kan stige pr. bane, da vi ikke skal bestille mange efterfølgende og at leveringstiden skal forventes at være længere 2-3 uger.
Begge dele bestilles via denne formular https://forms.gle/AYsBvcXPUgMyqV7q9
Stævner, dansk finale og deltagelse i internationale events
WRO hjælper så vidt muligt meget gerne til ved afvikling af jeres stævner. Da vi heldigvis bliver flere og flere hold/skoler/kommuner, der deltager og vi i WRO sekretariatet stadig kun er få, så vil vi gerne prøve at koordinere stævnerne hvis det kan lade sig gøre. Vi hjælper som sagt meget gerne til og det er ud fra et princip om først til mølle. Foreløbigt er vi booket i 2025 til:
Slagelse (6 eller 7/3)
Big Bang (19-20/3)
Bagsværd Kostskole (4/4)
Aalborg kommune Techuge (7-11/4)
Hedensted Kommune (14-15/5)
Nyborg Kommune (21/5)
Vi vil meget gerne vide om andres planer også, og om I ønsker vores hjælp til stævnerne i form af primært dommere. Bestil os via denne formular https://forms.gle/HwsrJkAdoLHSxgrh8
Flere ønsker at deltage i en dansk finale, og det vil vi meget gerne afholde, hvis interessen er stor nok til det. Er i interesserede i at sende hold til en dansk finale i juni måned, så tilkendegiv dette ved at angive det i samme formular.
I 2025 afholdes den store internationale finale i Singapore (11-13/11) og vi skal nok på en eller anden måde finde hold, der kan repræsentere os der. Deltagelsen bliver for egen regning – måske med et tilskud fra WRO, men det kan vi ikke 100 % love, da vores finanser jo er afhængige af bevillinger fra fonde og øvrige udgifter til bla det voksende antal hold på nationalt plan.
Udover den store internationale finale, så er der to andre internationale events, som vi har mulighed for at deltage i – Slovenien og på Filippinerne – begge i september måned. Hvis I kunne være interesserede i at deltage i disse turneringer, så udfyld samme formular.
Som altid er I meget velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller kommentarer
Med venlig hilsen/Kind Regards
Birthe Ritter
WRO National Organizer
+45 29 49 44 03