Vi nærmer os afslutningen på WRO sæson 2024, og det har været en stor fornøjelse at følge jeres hold arbejde med årets udfordringer.

Dansk finale afholdes via indsendte videoer
Som sædvanlig vil vi gerne afholde en dansk finale som afslutning på sæsonen. I år vil vi forsøge at lave den helt alternativt decentralt. Dette er først og fremmest for at give flere hold mulighed for at deltage. Vi ved at mange hold/skoler har svært ved at finde midler til at sende hold til en finaledag – selvom det er meget hyggeligt. Derfor vil vi i stedet forsøge at afvikle finalen via videooptagelser.

Det kommer til at foregå på den måde, at I inden 15. september skal indsende en video med jeres kørsel (RM) eller projekt (FI). Af kørslen i RM skal tidstagningen tydeligt fremgå. Vi håber at rigtig mange af jer vil være med til at afslutte sæsonen på denne vis.

For alle hold betyder det, at man sådan set kan prøve så mange gange som man vil, indtil man er tilfreds med resultatet. Vilkårene er ens for alle og vi forventer at alle deltager i ægte WRO ånd – uden snyd og uden at det er holdlederne, der laver arbejdet. Såfremt der opstår mistanke om uregelmæssigheder i den forbindelse, forbeholder WRO sig ret til at diskvalificere et hold.

Ved den danske finale gælder de officielle regler (gælder også regler om alder i de forskellige aldersgrupper) med følgende undtagelser:

RM: Der vil ikke være en surprise regel
FI: Den video, der afleveres skal blot være en optagelse af jeres præsentation/demonstration af projektet (5 minutter). Der skal afleveres en rapport i form af en pp på max 10 sider/slides.

Da det er første gang vi afprøver dette format til en finale, vil vi afholde et online informationsmøde 20. august kl. 15.00 for tilmeldte hold.

Hvis jeres hold er interesseret i at deltage skal I senest 14. august tilmelde holdet via dette link https://forms.gle/iJh9DhU7QQRyZ9zT6

International Finale

Vinderne af den danske finale får mulighed for at repræsentere Danmark ved den Internationale finale i Izmir, Tyrkiet i dagene 28 – 30/11 2024.

Det antal af hold, som vi må sende til den internationale finale afhænger af hvor mange hold, der har deltaget i WRO i Danmark i året løb.

På baggrund af de tilbagemeldinger, som jeg har fået fra jer, ser det i år således ud:
RoboMission Elementary/mellemtrin: 3 hold
RoboMission Junior/udskoling: 1 hold
RoboMission Senior: 1 hold

Future Innovator alle aldersgrupper tilsammen giver mulighed for 3 hold i de aldersgrupper, som vi selv vælger.

Har I ikke nået at indberette endnu, så kan det stadig nås: https://forms.gle/qmjdGuAmvBHYcMfN6

Betingelser for deltagelse i den internationale finale
Når man vinder den danske finale, har man mulighed for at repræsentere Danmark ved den internationale finale – i 2024 i Izmir i Tyrkiet

Omkostning ved deltagelse er ca. 8 – 10.000 kr pr. person med rejse, ophold og registreringsafgift. Da vi har mulighed for at sende ca. 30 personer afsted, er det så stor en udgift at WRO slet ikke kan finansiere dette, som vi har haft tradition for at gøre. Vi er så glade for at WRO i Danmark er i kraftig vækst – men det her er altså en konsekvens af, at vi bliver flere deltagere.

Derfor er der 2 mulige scenarier for finansieringen af deltagelsen i finalen:

Scenarie 1) WRO betaler registreringsafgiften, der omfatter :
• Food (3 x lunch, 2 x dinner)
• Access to the event
• Welcome Bag
• Access to Friendship Night
• Transportation airport/venue to/from shuttle pickup points

Deltagerne betaler selv rejse og ophold

For at vi sikrer, at vi bruge WRO’s midler så fornuftigt som muligt, knytter der sig nogle betingelser til dette scenarie som er:

  1. Der deltager mindst 5 hold i finalen i den pågældende aldersgruppe i RM. I FI skal der deltage mindst 10 hold til sammen i alle aldersgrupper
  2. Man opnår mindst 70% af det maksimale pointantal.
    For RM Elementary: 100 point (max 142)
    For RM Junior: 84 point (max 120)
    For RM Senior : 102 point (max 145)
    Bemærk, at der før den internationale finale kommer en ekstra udfordring som finalehold skal løse til selve finalen. Det betyder at max point faktisk bliver højere end de her angivne og at %-delen dermed bliver mindre
    FOR FI: 140 (max 200)

Det er ikke muligt for hold fra indskolingen at deltage i den internationale finale

Scenarie 2) Deltagerne betaler selv alle udgifter incl. registreringsafgift:
Betingelser for dette scenarie:
Holdet opfylder ikke betingelserne vedr. point mm som anført i scenarie 1.

Derudover er der ingen betingelser ud over, at der skal være afleveret en finalevideo og at man naturligvis er blandt vinderne uanset hvor mange hold der deltager i finalen.

Ved spørgsmål og kommentarer er man som altid velkommen til at tage fat i os.

Med venlig hilsen/Kind Regards

Birthe Ritter

WRO National Organizer

 +45 29 49 44 03